Compare Listings

Valgfri indretning og placering

Plantegning forslag 116 m2

Plantegning forslag 146 m2

Plantegning forslag 160 m2

Plantegning forslag 180 m2

Du har på Kulgrunden mulighed for at vælge selv. På projektstadie tilbyder vi at du selv bestemmer hvor stor din lejlighed skal være og hvor den skal ligge i forhold til bygninger og etage.

Du skal derfor tænke over – hvilken bygning du foretrækker at bo i. Den sydlige mod Havnegade, den nordlige mod Lillebælt eller den midterste bygning. Alle lejligheder vil kunne se vandet og have en vestvendt terrasse.

Når du har lagt dig fast på, hvilken bygning der er den foretrukne, skal du tænke over, om du ønsker en lejlighed der vender mod nord, syd eller du ønsker central beliggenhed i bygningen.

Herefter kommer størrelsen på lejligheden – hvad har du brug for. Der er lavet nogle udgangspunkter og nogle løse streger, så der er ikke garanti for at vi kan levere det præcise antal m². Men du har mulighed for at skrive ca. m². Skal du have en 2 værelses eller 6 værelses lejlighed – 100 m² eller 300 m². Dette har du også selv mulighed for at præge.

Sidst men ikke mindst – så skal du også tage stilling til hvor højt oppe du vil bo. Jo højere op – jo dyrere m² pris. Så her skal du gøre op, hvad er vigtigt for dig. Vil du helst have en lejlighed, der ligger højt til en høj m² pris, eller vil du hellere have lidt flere m² og bo længere nede. Da vi arbejder på projektstadie har du frit valg og kun du ved, hvad der er vigtigt for dig.

Når du har lagt dig fast på dette skal du udfylde en reservationsseddel.

Du kommer med et 1., 2. og 3. ønske om størrelse og placering og så vil du derudfra blive tilbudt en lejlighed. Det er en unik mulighed, men også et stort puslespil, da der selvfølgelig ikke skal være nogle m² der ikke udnyttes. Derfor kan det være at du vil blive tilbudt en lidt mindre eller en lidt større lejlighed end ønsket på en etage højere eller etage lavere end du har ønsket, men vi vil anstrenge os for at få alles ønsker til at gå i opfyldelse.

Indretning

Når du får tildelt en lejlighed er næste step en kontrakt. Her skriver du under på de aftalte antal m² til den aftalte pris. Denne skal du selvfølgelig have gennemgået af dine egne rådgivere og når alle parter er enige om vilkår skal du i gang med at indrette.

Med i prisen på din lejlighed er medregnet 4 timer ved Nissen Groups egen arkitekt, hvor du får tegnet din ønskede indretning. Har du brug for yderligere ændringer m.v. er der en fast timepris på arkitekten på 750 kr. inkl. moms.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk